Autoriseret psykolog i Hedehusene

Du behøver ikke stå alene med det, der fylder

Måske kæmper du med angst, stress, tristhed, selvkritik eller perfektionisme. Måske er dine relationer blevet svære.

Eller måske kan du bare mærke, at du ikke har det, som du gerne vil have det.

Hos Kærfri kan du tale med Simone, klinisk autoriseret psykolog med flere års erfaring. I tager udgangspunkt i det, der fylder for dig, og finder sammen ud af, hvad der kan hjælpe.

Du behøver ikke vide præcis, hvad problemet er, eller hvad du skal sige. Det kan I finde ud af sammen.

Book en tid online → Vælg Simone · Hedehusene eller online
I tvivl om psykolog er det rette for dig? Start med en gratis 15-min. samtale →
⌖

Hedehusene · tæt på Taastrup og Roskilde · online i hele Danmark

Simone, autoriseret psykolog hos Kærfri
Simone Klinisk autoriseret psykolog Flere års erfaring med terapi
Simone, klinisk autoriseret psykolog hos Kærfri

Mød Simone

Et trygt sted at gå på opdagelse i dig selv

Du behøver ikke vide præcis, hvad du har brug for, før du kommer. Det finder vi ud af sammen.

Jeg møder dig med varme, nysgerrighed og faglighed. Jeg lytter ikke kun til det, du fortæller, men også til det, der måske er svært at få sagt. Du behøver hverken have en bestemt diagnose eller kunne forklare præcis, hvad der er galt.

Sammen undersøger vi dine mønstre, følelser og relationer, så du kan forstå dig selv bedre og få nye muligheder for at handle. Jeg tilbyder mine observationer og perspektiver, men dikterer ikke, hvem du er, eller hvad dine problemer betyder.

Varme og tryghed

Et rum, hvor du kan være dig selv og tage tingene i dit tempo.

Dybde og nysgerrighed

Opmærksomhed på både det, du siger, og det, der ligger mellem linjerne.

Aktivt samarbejde

Perspektiver, øvelser og ærlig feedback, når det hjælper dig videre.

Klinisk autoriseret psykolog med snart otte års terapierfaring. Mange hundrede forløb og tusindvis af samtaler. I gang med specialistuddannelse i compassion-fokuseret terapi (CFT).
Start med en gratis 15-min. samtale med Simone

Måske kan du genkende noget af dette

Når noget fylder mere, end du ønsker

Du behøver ikke passe ind i en bestemt kategori eller have en diagnose.

Vi kan begynde med det, der fylder mest for dig.

01

Angst og uro

Bekymringer, kropslig uro eller frygt fylder mere, end du ønsker.

02

Stress og overbelastning

Du har svært ved at finde ro, overskud eller komme ned i gear.

03

Tristhed og nedtrykthed

Du føler dig tung, energiforladt eller har svært ved at finde glæde.

04

Selvkritik og lavt selvværd

Du tvivler på dig selv eller føler, at du burde være anderledes.

05

Perfektionisme

Det er svært at slippe kontrollen, lave fejl eller acceptere, at noget bare er godt nok.

06

Relationer

Konflikter, usikkerhed eller tilbagevendende mønstre bliver ved med at dukke op.

Tryghed og faglighed

Autoriseret psykolog med flere års erfaring

Hos Simone får du en psykologfaglig ramme kombineret med et roligt, nærværende og menneskeligt møde.

Samtalen tager udgangspunkt i dig og det, du står i. Der er plads til at være undersøgende, stille spørgsmål og tage tingene i et tempo, der giver mening for dig.

✓ Autoriseret psykolog
✓ Flere års erfaring med terapi
✓ Rolig og nærværende tilgang

Psykologsamtalen

Samtalen tager udgangspunkt i dig

I begynder med det, der fylder mest lige nu, og undersøger sammen, hvad der kan være vigtigt at forstå eller arbejde videre med.

Nogle samtaler handler mest om at skabe overblik og forståelse. Andre kan handle mere om følelser, relationer, tilbagevendende mønstre eller konkrete måder at håndtere svære situationer på.

Forløbet tilpasses løbende til det, du kommer med, og det, der giver mening for dig.

Ingen fast skabelon.

Samtalen formes efter dig og det, du har brug for.

1

I tager udgangspunkt i det, der fylder

Hvad oplever du, og hvad påvirker dig mest lige nu?

2

I undersøger sammen

Hvad ligger bag, og hvad kan være med til at holde problemet fast?

3

I finder retningen

Hvad ønsker du hjælp til, og hvad vil du gerne have til at blive anderledes?

4

I arbejder videre

Forløbet justeres undervejs efter det, der viser sig at være relevant.

Hvad kan samtalerne føre til?

Mere plads til det liv, du gerne vil leve

Et psykologforløb ser forskelligt ud fra person til person. Målet afhænger af, hvad du kommer med, og hvad der er vigtigt for dig.

01 Mere ro og mindre belastning

Bedre mulighed for at håndtere uro, bekymringer, stress og svære følelser.

02 Større forståelse af dig selv

Mere klarhed over dine følelser, behov, reaktioner og tilbagevendende mønstre.

03 Et mere støttende forhold til dig selv

Mindre selvkritik og større mulighed for at møde dig selv mere realistisk og omsorgsfuldt.

04 Nye måder at handle på

Større frihed til at sætte grænser, reagere anderledes og skabe bedre relationer.

Simone, autoriseret psykolog hos Kærfri

Simone

Klinisk autoriseret psykolog

Du behøver ikke vide præcis, hvad du har brug for, før du kommer. Det finder vi ud af sammen.

Måske ved du bare, at noget ikke fungerer, som du gerne vil have det til. Du er måske blevet mere selvkritisk, overtænker, har svært ved at finde ro, oplever problemer i dine relationer eller føler dig fastlåst i nogle mønstre, du ikke helt forstår.

Du er velkommen hos mig, uanset hvor stort eller lille dit problem føles. Mange mennesker kan være i tvivl om, hvorvidt deres problemer overhovedet er “store nok” til at gå i terapi. Det er helt normalt. Du behøver ikke have en bestemt diagnose eller kunne forklare præcis, hvad der er galt.

Jeg er nysgerrig på det, der ligger mellem linjerne

Når vi taler sammen, lytter jeg selvfølgelig til det, du fortæller. Men jeg lægger også mærke til de små ting: en tøven, en ændring i stemmen, noget du hurtigt kommer videre fra, eller noget der ser ud til at være svært at sige højt.

Det kan være, at jeg spørger:

“Jeg lagde mærke til, at du tøvede lige dér. Hvad skete der?”

Eller:

“Jeg får en fornemmelse af, at der måske er noget mere her. Kan det give mening, eller rammer jeg helt ved siden af?”

Jeg har gennem snart otte år haft terapi som en fast del af mit arbejde og har haft mange hundrede forløb og tusindvis af samtaler. Det har trænet mig i at genkende mønstre, men min nysgerrighed er mindst lige så vigtig.

Jeg tilbyder mine observationer og perspektiver – jeg dikterer ikke, hvem du er, eller hvad dine problemer betyder.

Hvis noget ikke giver mening for dig, lægger vi det til side. Hvis noget rammer, undersøger vi det sammen.

Jeg vil gerne forstå dig i dybden

Jeg er ikke så optaget af at finde den hurtigste metode til at få et bestemt symptom til at forsvinde. Jeg vil gerne forstå, hvorfor du er havnet dér, hvor du er, og hvad der gør, at bestemte mønstre bliver ved med at gentage sig.

Mange af vores mønstre giver mening, når vi forstår, hvor de kommer fra. De kan have hjulpet os på et tidspunkt i livet, men senere være begyndt at spænde ben for os.

Når vi forstår det, kan vi begynde at arbejde med at møde os selv og andre på nye måder.

Det betyder ikke, at vi skal grave i fortiden for gravningens skyld. Vi går derhen, hvor det giver mening for dig og for det, du gerne vil have hjælp til.

Terapi skal også kunne mærkes i dit liv

For mig er indsigt kun en del af terapien.

Jeg vil gerne hjælpe dig med at opdage, hvad der skal være anderledes – og hvordan du konkret kan begynde at gøre noget anderledes.

Det kan være, at du mellem samtalerne skal lægge mærke til et bestemt mønster, prøve en øvelse, øve dig i at reagere anderledes i en relation eller arbejde med den måde, du taler til dig selv på.

Jeg er aktiv i at hjælpe dig med at finde ud af, hvad der kan skabe forandring. Men det er dig, der skal tage det med ud i dit liv.

Et samarbejde – ikke en opskrift

Jeg tror ikke på, at én metode eller én psykologisk forklaring passer til alle mennesker.

Derfor er jeg også optaget af løbende at få feedback fra dig:

Hvad hjælper? Hvad hjælper ikke? Hvad har du brug for mere eller mindre af?

Jeg kan komme med perspektiver, modeller, øvelser og faglige hypoteser, men du skal kunne mærke, om det giver mening for dig.

Nogle gange har vi brug for, at en anden ser noget sammen med os, før vi selv kan få øje på det. Andre gange er det vigtigste, at vi stopper op og bliver ved det, du allerede mærker.

Jeg tror på både dybde og lethed

Terapi kan være alvorligt, men det behøver ikke være tungt hele tiden.

Jeg kan godt lide humor og lethed, når det passer til situationen. For mig må der gerne være plads til at grine midt i noget svært.

Samtidig er jeg ikke bange for at gå steder hen, som kan være sårbare, skamfulde eller svære at se på.

Det er ofte dér, der kan opstå en anden form for frihed.

Min faglighed – og mig som menneske

Jeg er klinisk autoriseret psykolog og har arbejdet med terapi gennem snart otte år.

Jeg har gennem mit arbejdsliv arbejdet med blandt andet stress, angst, depression, selvkritik, relationer, belastning og trivsel. Jeg har også arbejdet med grupper, psykologfaglig sparring og ledelse og har superviseret og sparret med mange andre psykologer.

Jeg er i gang med en specialistuddannelse i compassion-fokuseret terapi (CFT). Tilgangen har blandt andet fokus på vores indre mønstre, selvkritik og på at udvikle en mere hjælpsom måde at møde os selv og vores svære følelser på.

Jeg har også selv brugt mange år på at undersøge mine egne mønstre og måder at være i verden på. Ikke fordi jeg mener, at en psykolog skal have prøvet alt, hvad klienten har prøvet, men fordi jeg oplever, at det gør mig mere opmærksom på mig selv i rummet.

Jeg ved, at mine egne reaktioner også kan være en del af det, der sker i en samtale. Derfor er jeg optaget af at være nysgerrig på mig selv som terapeut og tage ansvar, hvis noget bliver aktiveret i mig.

Jeg tror på, at det gør mig bedre i stand til at være nærværende med dig – og til at skelne mellem det, der handler om dig, og det, der handler om mig.

Mit håb for vores første samtale

Efter de første minutter håber jeg, at du tænker:

“Det føles faktisk rart og naturligt at være her.”

Og når du går hjem, håber jeg, at du har lidt mere af noget andet:

Håb. Mod. Og en fornemmelse af, at der er noget, vi kan arbejde med.

✓

Autoriseret psykolog

✓

Flere års erfaring med terapi

✓

Bred erfaring med psykiske og relationelle problemstillinger

Start med en gratis 15-min. samtale med Simone

Erfaringer

Det siger andre om Simone

Erfaringer fra mennesker, der har haft samtaler med eller arbejdet sammen med Simone.

Simone · autoriseret psykolog
“
Efter 30 års kontakt med psykologer er hun i den absolutte top.

Simone engagerer sig oprigtigt i sine klienters fremgang. Det er ikke bare et job for Simone, men den hun er. Hun er hamrende dygtig.

N.U.
Simone · autoriseret psykolog
“
Hun hjælper med at få øje på nye perspektiver og mulige løsninger, uden at få én til at føle sig forkert.

Simone har været utrolig dygtig til at skabe et trygt, varmt og tillidsfuldt rum, hvor der har været plads til faglige udfordringer, spørgsmål og usikkerheder.

I.R. · psykolog

Psykolog eller coaching?

Hvornår kan en psykolog være det rette valg?

Psykolog og coaching kan arbejde med flere af de samme temaer, men uddannelse, faglig ramme og arbejdsform er forskellige.

Du ønsker en autoriseret psykolog

Simone er uddannet og autoriseret psykolog og arbejder inden for en psykologfaglig ramme.

Psykiske symptomer fylder

Det kan eksempelvis være angst, vedvarende tristhed, stress eller andre psykiske belastninger, som du ønsker psykologfaglig hjælp til.

Du er stadig i tvivl

Du behøver ikke selv afgøre, om psykolog eller coaching passer bedst til det, du står i.

I den gratis indledende samtale kan vi hjælpe dig med at finde den rette vej.

Læs om coaching med Jesper →

Det første skridt

Du behøver ikke beslutte dig for et forløb

Første kontakt er enkel. Send en forespørgsel, så tager I den derfra.

01

Send en forespørgsel

Du behøver ikke beskrive hele din situation.

02

Gratis 15-minutters samtale

Du fortæller lidt om det, der fylder, og kan stille dine spørgsmål.

03

Du vælger, om du vil fortsætte

Hvis det føles som det rigtige match, kan I aftale en psykologsamtale.

Pris og praktisk

Enkelt og overskueligt

◌
Psykologsamtale

1.250 kr. pr. session

✓
Gratis indledende samtale

Ca. 15 minutter · uforpligtende

⌖
Hedehusene

Tæt på Taastrup og Roskilde

▭
Online

Mulighed for online psykologsamtaler

✓
Sundhedsforsikring

Har du sundhedsforsikring hos fx Danica, Dansk Sundhedssikring, If eller Tryg, kan din ordning muligvis dække hele eller dele af psykologbehandlingen. Hvis du ønsker at gå hos Simone, skal du kontakte dit forsikringsselskab inden opstart, spørge om din ordning giver mulighed for frit valg eller egenvalgt psykolog og få behandlingen godkendt. Dækning og vilkår varierer fra ordning til ordning.

+
Sygeforsikringen “danmark”

Er du medlem af Sygeforsikringen “danmark”, kan du muligvis modtage 300 kr. i tilskud pr. psykologkonsultation, hvis betingelserne er opfyldt. For medlemmer mellem 16 og 25 år kan tilskuddet være højere. Se de 11 gyldige henvisningsårsager →

!
Afbud

Afbud meldes senest kl. 12 dagen inden konsultationen. Ved senere afbud eller udeblivelse betales fuldt honorar. Dette gælder uanset årsag til afbud eller udeblivelse.

Ofte stillede spørgsmål

Måske tænker du på…

Skal jeg have en diagnose for at gå til psykolog?

Nej. Du behøver ikke have en diagnose. Det er nok, at noget i dit liv, dine følelser eller din trivsel fylder.

Skal jeg vide, hvad jeg vil tale om?

Nej. Du behøver ikke have styr på, hvordan du skal forklare det. I kan sammen begynde med det, der fylder mest.

Hvad er forskellen på psykolog og coaching?

Der kan være overlap i de temaer, der arbejdes med, men uddannelse, faglig ramme og arbejdsform er forskellige.

Simone er autoriseret psykolog. Jesper arbejder som coach og mindfulnessinstruktør.

Læs om coaching med Jesper →

Hvor mange samtaler har jeg brug for?

Det afhænger af dig, din situation og det, du ønsker hjælp til. I vurderer løbende sammen, hvad der giver mening.

Kan samtalerne foregå online?

Ja. Der er mulighed for online psykologsamtaler. Læs om online psykologhjælp →

Er den indledende samtale gratis?

Ja. Den indledende telefonsamtale varer ca. 15 minutter og er gratis og uforpligtende.

Tag det første skridt

Start med en gratis 15-minutters samtale med Simone

Send en kort forespørgsel, så kontakter Simone dig for at aftale en gratis og uforpligtende telefonsamtale på ca. 15 minutter.

✓
Gratis og uforpligtende

Den indledende samtale koster ikke noget.

✓
Ingen binding

Du vælger selv bagefter, om du ønsker at fortsætte.

✓
Mærk efter, om det er det rette match

Du kan stille spørgsmål og få en første fornemmelse af samtalen med Simone.

Simone Autoriseret psykolog

Af hensyn til dit privatliv: Beskriv gerne kort, hvad du ønsker hjælp til, men undlad unødvendige følsomme eller fortrolige oplysninger.

Vi kontakter dig for at aftale et tidspunkt. Den indledende samtale er gratis, og du binder dig ikke til et forløb.

Book en tid online